Er du en pige eller dreng, der er glad for godt kammeratskab, ansvar, aktivt friluftsliv, højt humør, sjov og udfordringer er spejderbevægelsen sikkert et sted for dig!
Kom og besøg os på et møde, så kan du se om det passer!
Se vores præsentationsvideo på Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=hnoHyjDcVgQ
Hvilken gren hører jeg til?
Klasse/alder og gren
0.-1. du skal være Mikro
2.-3. du skal være Mini
4.-5. du skal være Junior
6.-9. du skal være Trop
16-24 år du skal være Senior
Indmeldelse
Når du har været med på nogle møder, og har fundet ud af, at du gerne vil indmeldes som spejder, kan du benytte den direkte online mulighed, øverst til højre på denne side. Klik her!
Spejdersangbog og startpakke (tørklæde, knobbånd, spejderlommebog mm.) kan købes i gruppens internetbutik.
Spejdermetoden
I spejderarbejdet med børnene tager vi udgangspunkt i spejdermetoden, hvilket vil sige, at vores valg af aktiviteter og måder at gennemføre dem på tilstræbes at indeholde:
- Spejderlov og -løfte
Vi har et fælles værdisæt og gør vores bedste for at leve efter det.
- Patruljer
Vi løser opgaver og udfordringer i små selvstændige fællesskaber.
- Learning by doing
Vi eksperimenterer og handler for gennem oplevelser og refleksion at lære nyt.
- Samfundsengagement
Vi forholder os til vores omverden og er i levende samspil med den.
- Medbestemmelse
Vi har alle mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteter og oplevelser.
- Friluftsliv
Vi lever, leger og lærer i naturen, hvor vi er stille, vilde og nysgerrige.
- Personlig udvikling
Vi udfordrer os selv og hinanden, så indsats fører til, at vi hver især udvikler os.
Ved at gennemføre aktiviteter baseret på de ovennævnte elementer, forventer vi at kunne bibringe den enkelte spejder en personlig udvikling, der kan lede hen imod, at vi opfylder vores formål.
Formål
Det Danske Spejderkorps har til formål, at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
Praktisk information
Vores spejderhytte ligger på Baldersbuen 16C, 2640 Hedehusene.
Adgang med bil kan ske fra industriområdet ved Baldersbrønde. Til fods eller på cykel kan adgang ligeledes ske fra Kallerupvej.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig spejderhilsen
Lederne i Balder Hedehusene Gruppe