VELKOMMEN SOM LEDER I BALDER HEDEHUSENE GRUPPE
Er du et menneske som glædes ved naturen, friluftsliv og ved at give børn og unge et sjovt, udviklende og meningsfyldt livsindhold?
Så er spejderarbejde og ledergerning sandsynligvis noget for dig!
Vi kan tilbyde dig:
- Medlemsskab i en voksende spejdergruppe med plads til både traditioner og nyskabelse.
- Del i et velfungerende lederfællesskab med ledere fra 18-55 år.
- Mulighed for at få en formaliseret lederuddannelse med både teori og praksis.
- Et væld af livsbekræftende oplevelser.
Vi forventer at du:
- Deltager i planlægningen og gennemførelsen af et ugenligt spejdermøde og et weekend arrangement ca. hver anden måned.
- Kan omgås børn og voksne i en positivt anderkendende omgangsform.
- Har energi og engagement.
- Er til at stole på.
- Har godt humør.
Du vil fra starten blive tilknyttet en aldersgren med erfarne og rutinerede ledere, og sammen vil i planlægge grenens aktiviteter. Der vil blive taget positivt imod dine forslag, og du vil få mulighed for at lære noget om planlægning og gennemførelse af aktiviteterne.
Du vil også få mulighed for, at komme på egentlig lederkurser. Enten alene eller sammen med andre ledere fra gruppen.
Skulle du have lyst til, at tage denne udfordring op, er du meget velkommen til at tage kontakt til vores gruppeleder på gl@balder-hedehusene.dk.
Se her for yderligere inspiration:
https://www.youtube.com/watch?v=rmfM7vECN8U
Med venlig spejderhilsen
Lederne i Balder Hedehusene Gruppe